Farumbo 3 er en hyggelig lille andelsboligforening i Farum Øst med 16 boliger i variable størrelser. Husene ligger i tre rækker, med fælles grønne områder i midten. Nogle boliger har haveudgang til fællesarealer andre har til den omkringliggende sti. Husene har samme arkitektoniske udseende, men de har også hver især deres eget personlige udtryk, både indenfor og udenfor.
Foreningen har gennem en årrække prioriteret at beboergruppen ligner det omgivende samfund. Vi repræsenterer både enlige, par, børnefamilier, unge og ældre. Det gør vores lille forening til en helt unik gruppe, hvor der er plads til alle.
Farumbo3 ligger i Farum Øst, tæt på skoler, daginstitutioner, Furesøen, sportsfaciliteter og med gode offentlige transportmuligheder.